Det er brombærsæson. Juhuu.. Vi er vilde med brombær, men vi får tit plukket flere end vi lige kan spise, så en gang imellem bliver de til lækker brombæris. Isen får den smukkeste farve og så smager den friskt – næsten som en sorbet.
Hvis du ikke selv har brombær i haven, så kan de findes mange steder i naturen ved skov og krat, så det er bare om at komme ud og lede.
Prøv også: Nøddekage med brombærskum
Du skal bruge
250 g brombær – friske eller frosne
150 g sukker
1 spsk citronsaft
1 dl mælk
1,5 dl fløde
Sådan laver du brombæris
Kog brombær og sukker i en gryde et par minutter. Hvis du bruger frosne brombær, så tilsæt ca. 1 spsk. vand.
Tag gryden af varmen, tilsæt citronsaft og blend det hele sammen med stavblenderen.
Lad bærblandingen køle af. Du kan evt. mase massen gennem en si, hvis du gerne vil have alle de små kerner væk.
Pisk fløden til flødeskum og vend det i bærblandingen.
Kør massen på ismaskinen i 30 minutter.
Du kan evt. vende lidt hakket hvid eller mørk chokolade i, hvis det skal være lidt mere eksklusivt.