Fødselsdagsboller

Det er næsten som at gå ‘back to basic’ når man serverer fødselsdagsboller til børnefødselsdag. 

Da jeg var barn fik vi boller og varm kakao hver eneste gang vi var til børnefødselsdag, men i dag ser jeg flere og flere kreative serveringer og temafester. Mine egne børns fødselsdage inklusive. Jeg elsker temafester, men den helt nede på jorden fødselsdag, som dengang mor var barn, kan altså også noget.

De her fødselsdagsboller er ret nemme at gå til og kræver ikke voldsomt lang hævetid eller bagetid. Og de smager bare rigtig godt.

Husk også den klassiske lagkage til fødselsdagen.

xoxo Malene

Fødselsdagsboller

Fødselsdagsboller

Helt klassiske fødselsdagsboller, som vil hitte til enhver børnefødselsdag. Server dem overskårne med smør og varm kakao ved siden af. Eller stil en masse glasur og pynt frem, så børnene selv kan dekorere.

  • Forberedelse15 min
  • Tilberedningstid1 hr 15 min
  • Samlet tid1 hr 30 min
  • Antal16 stk

    Ingredienser

    • 2,5 dl mælk
    • 125 g smør
    • 50 g gær
    • 3 spsk sukker
    • 1 tsk salt
    • 1 æg
    • Ca. 600 g mel

    Sådan gør du

    1

    Lun mælken i en gryde ved svag varme. 

    Tilsæt smørret, når mælken er lun og lad det stå til smørret er smeltet.

    Hæld mælk og smør i en stor skål og mærk efter om det er fingervarmt. 

    Rør gæren ud i mælken. 

    Tilsæt sukker, salt og æg og rør det ud. 

    Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt indtil dejen er blød og smidig, men ikke klistret.

    Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 30 minutter. 

    Hæld dejen ud på bordet, slå luften ud af dem og form 16 boller. 

    Lad bollerne hæve på en bageplade i ca. 30 minutter.

    Pensl med æg og bag bollerne ved 180 grader i ca. 15 minutter.

    Hvis tiden er knap, så prøv koldhævede boller som hæver natten over i køleskabet.

    Fødselsdagsboller

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen