Når man kommer ind ad lågen ved vores hus, bliver man mødt af et væld af spooky lysende øjne fra buskene.
De lysende øjne er Evas projekt og hun er selv meget stolt af resultatet.
Du skal bruge
Tomme toiletpapir- eller køkkenrullerør
Sort maling
Knæklys
Evt. snor til at hænge den op eller binde dem fast.
Sådan laver du lysende øjne
Klem paprøret lidt sammen i den ene side og klip øjne.
Mal røret helt sort.
Læg knæklys ind i røret og luk evt. enderne med lidt stanniol eller stof og en elastik. Du må ikke lukke enderne permanent, hvis du bruger knæklys der skal genaktiveres.
Hæng rørene op og lad øjnene stirre på dine halloweengæster
Vil du have mere inspiration til at lave halloweenpynt med dine børn, så se evt. hvordan vi har lavet selvlysende spøgelser eller små lerspøgelser med lys i.
Følg også med på Pinterest, hvor du kan finde en masse inspiration til halloween.