Til 8 portioner skal du bruge:
2 hakkede løg
Lidt smør
1 kg kartofler i grove tern
4 porrer (den hvide del) i skiver
1,5 l grøntsagsbouillon
2,5 dl madlavningsfløde
Salt og peber
Sådan laver du kartoffel/porresuppe
Svits løgene i smørret til de er blanke
Tilsæt kartofler, porrer og bouillon og lad det koge i ca. 20 minutter til kartoflerne er møre.
Blend med stavblender.
Hæld fløde i og kog det op.
Smag til med salt og peber.
Topping:
300 g bacon i tern
4 porrer (den grønne del) i skiver
Rist bacontern ved høj varme til de er sprøde.
Læg dem på fedtsugende papir.
Rist porrerne i baconfedtet et par minutter.
Læg også dem på fedtsugende papir.
Bland bacon og porrer sammen og brug som topping på suppen.
Serveres rygende varm. Evt. med disse boller som tilbehør.