Koldskål cheesecake med citrongelé

Koldskål cheesecake med citrongelé må være den ultimative sommer cheesecake. Med en bund af kammerjunkere, kærnemælksfyld og citrongelé på toppen giver den solskin i maven. Præcis som koldskål på en varm sommerdag.

Er du vild med cheesecake, kan du også prøve mine opskrifter på rabarbercheesecake, Oreo-cheesecake eller Baileys-cheesecake.

xoxo Malene

Koldskål cheesecake med citrongelé

Koldskål cheesecake med citrongelé

Koldskål cheesecake med citrongelé er den mest sommerlige dessert man kan tænke sig.

  • Forberedelse30 min
  • Antal pers.8
  • hviletid4+2 timer

Ingredienser

Bund

  • 250 g kammerjunkere
  • 100 g smør

Fyld

  • 4 blade husblas
  • 1 dl mælk
  • 3 spsk sukker
  • 1 vaniljestang
  • 5 dl kærnemælk
  • 2 spsk citronsaft + lidt revet skal
  • 250 g mascarpone
  • 50 g flormelis

Citrongelé

  • 3 blade husblas
  • 1 dl citronsaft
  • 1 dl vand
  • 100 g sukker
  • 2-3 dråber gul geléfarve

Sådan gør du

Bund

1

Knus kammerjunkerne fint. Brug evt en blender eller minihakker.

Smelt smørret og bland det sammen med kammerjunkerne.

Mas det godt ud i bunden af en springform beklædt med bagepapir.

Fyld

2

Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.

Hæld mælk i en lille gryde og varm det op til kogepunktet. 

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem ud i sukkeret. 

Tag husblassen op af vandet og tilsæt det sammen med sukkeret til den varme mælk og rør til det er opløst.

Hæld mælken i en skål sammen med kærnemælk, citronsaft og revet citronskal.

Rør mascarpone og flormelis sammen og vend det sammen med mælken.

Hæld fyldet i springformen og sæt den på køl i mindst 4 timer.

Citrongelé

3

Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.

Hæld citronsaft, vand og sukker i en gryde og varm til op til sukkeret er opløst. 

Tilsæt lidt gul geléfarve.

Rør husblassen ud til den er smeltet og lad geléen køle af.

Hæld geléen over cheesecaken og sæt på køl et par timer.

Denne koldskål cheesecake er pyntet med smuttede, hakkede mandler, hakket hvid chokolade og revet limeskal.

Helt op til Månen på sociale medier

Helt op til Månen på sociale medier

Jeg er så glad for, at du har besøgt mig her på heltoptilmånen.dk og jeg håber du har fundet præcis det du søgte efter. Hvis jeg kan hjælpe med noget i forhold til opskriften eller du bare gerne vil dele en kommentar, så skriv endelig herunder.

Jeg vil gerne inspirere til lækker mad i børnefamilier og du er meget velkommen til at følge med på Instagram @mad_til_familien hvor jeg deler mine opskrifter.

På Facebook kan du finde mig på Helt op til månen – og hvis du også nyder at laver mad sammen med dine børn, er du meget velkommen i min gruppe Børnenes Maddag.

Og så er jeg selvfølgelig og på Pinterest, hvor jeg udover en masse skønne opskrifter, også deler inspiration til rejser, højtider, DIY.

Koldskål cheesecake med citrongelé

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

Skriv en kommentar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll til toppen