Evas livret har, siden hun var baby, været ‘noget med karry’. Hvis hun ikke ville spise sin mos, kunne vi altid tilsætte lidt mild karry, så spiste hun med stor appetit og hun tilføjer stadig “med karrysovs” når hun kommer med forslag til madplanen.

Kylling i karry som ristaffel

Hendes absolutte livret er kylling i karrysovs med ris, så her får I vores opskrift på en mild, børnevenlig kylling i karry, serveret som ristaffel.

Du skal bruge

100 gram smør
2-3 tsk karry
1 lille finthakket løg
3 spsk mel
Suppe/boullion (fx lidt af suppen fra herfra)
300 gram kogt kylling

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde og tilsæt karryen og svits det af.
Tilsæt finthakket løg og lad dem blive blanke.
Tilsæt mel og pisk godt igennem med piskeris.
Tilsæt suppe/boullion lidt af gangen, mens du pisker kraftigt. Forsæt til sovsen har den ønskede konsistens.
Tilsæt kylligekødet og lad det småkoge ved svag varme i min. 5 minutter.

Serveres med ris og et lille udvalg af toppings, fx:

Kokosmel
Rosiner
Peanuts
Ananasstykker
Bananskiver
Æbletern
Mandarinbåde
Mangochutney
Bambusskud
Bønnespirer

 

Malene

1 comment on “Nem og enkel kylling i karry som ristaffel”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.