Hvis du tænker ”velhavende amerikanske pensionister”, når du hører ordet krydstogt, er du sikkert ikke alene. Fordommene lever i bedste velgående, og selv om du nok kan finde eksempler, der bekræfter ovenstående beskrivelse, er rejseformen i dag blevet en populær måde at se verden på. Også for et bredt udsnit af danskerne, der ønsker at besøge flere spændende destinationer på én og samme ferie.
Rejser til nær og fjern
Udvalget af mulige rejsemål strækker sig fra nord til syd og om på den anden side af jordkloden. Det kan man blandt andet se på https://www.spies.dk/krydstogter, hvor du kan bestille dit næste krydstogt, uanset det er den klassiske caribiske udgave med høj sol og hvide sandstrande eller en tur rundt langs vore nordeuropæiske naboers kyster, der trækker. Man kan også komme på rundtur i Middelhavet, hvor klassisk populære destinationer til storbyer som Rom og Barcelona kan besøges på én og samme rejse. Eller hvad med en rundtur blandt Hawaiis eksotiske øer, de kanariske øer eller Den Persiske Bugt? Udover muligheden for at besøge flere spændende steder på samme tur, giver krydstogtet også muligheden for at opleve det smukke syn af byerne fra søsiden ved indsejlingen.
Luksuscruise eller familieferie
For nu at blive ved fordommene, så er det selvfølgelig stadig muligt at planlægge et krydstogt som en ægte luksusferie med alt hvad dertil hører af forplejning og forkælelse ombord. Men rejsen kan lige så godt være en familieferie med masser af oplevelser for flere generationer. Vær ikke bange for, at ungerne kommer til at kede sig. Det er nemlig muligt at tilrettelægge rejsen, så I kommer ombord på et særligt familievenligt krydstogtsskib. Her vil der være masser af aktiviteter for store og små, såsom biograf, børneklub og klatrevæg, i løbet af dagen og familievenlig underholdning om aftenen. Så hverken børn eller voksne behøver kede sig under sejladsen.