Vi spiser ret meget suppe herhjemme om vinteren. Især om vinteren skulle jeg måske sige, for vi spiser også suppe om sommeren, men så er det gerne nogle lidt mere lette varianter. Om vinteren er de lidt tungere og mættende supper et hit. Der er næsten ikke noget bedre end at sidde rundt om madbordet med familien og lytte til vinden ude i mørket, mens man nyder en dejlig varm porrersuppe.
Jeg har tilsat ærter til denne porrersuppe. Halvdelen er blendet med i suppen og den anden halvdel er tilsat som topping. Det giver både en god smag og lidt ekstra bid til suppen.
Prøv også: Min virkelig nemme ærtesuppe
xoxo Malene
Porrersuppe med ærter

Porrersuppe er virkelig en skøn vintersuppe. Lækker, sund og smagfuld.
- Forberedelse15 min
- Tilberedningstid40 min
- Samlet tid55 min
- Antal pers.4
- VELEGNET SOM
Ingredienser
- 3 porrer
- 1 løg
- 2 kartofler
- 2 spsk olie
- 1 l vand
- 2 grøntsagsbouillon-terninger
- 1 dl fløde
- 250 g ærter
Sådan gør du
Skær porrerne i skiver.
Hak løget fint.
Skær kartoflerne i tern.
Varm olie i en stor gryde og tilsæt porrer, løg, kartofler og halvdelen af ærterne. Svits i et par minutter til løget er blevet blankt, men uden at det tager farve.
Tilsæt vand og bouillonterninger og lad suppen simre i ca. 30 minutter.
Blend suppen med en stavblender.
Tilsæt fløde og ærter og lad det koge i 5 minutter.
Smag til og tilsæt evt. lidt salt, hvis det mangler.
Server gerne Verdens Bedste Hvidløgsbrød til. Det passer perfekt sammen med suppen.

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.
Det lyder godt – kartoffelporre-suppe elsker jeg i forvejen, ligeledes ærtesuppe 😀
Så vil du helt sikkert blive glad for denne kombination 🙂 Suppe er bare godt, ik?