Simple efterårsdekorationer som børnene kan være med til at lave.

Det er ikke altid at tålmodigheden rækker til de store avancerede efterårsdekorationer, når man er 2 og 4 år. Jeg prøver derfor tit at holde de kreative projekter så simple som muligt. Gerne noget der skal laves af flere omgange.

For et par uger siden artede vejret sig og vi brugte en søndag eftermiddag i skoven til at finde fine efterårsting, som vi kunne bruge til dekorationer. Vi fik samlet grankogler, kastanjer og fine blade som vi har tørret og presset. (Udover en masse ‘fine’ pinde og kviste, som absolut også skulle med hjem) Og nu har vi lavet fine efterårsdekorationer, som var på bordet til vores Thanksgiving middag.

Vores efterårsdekorationer

Pigerne fandt et fint lys frem og så satte vi det i et stort glasfad med kastanjer og grankogler. Jeg synes, at det blev en rigtig fin og enkel dekoration.

Efterårsdekorationer

Fyrfadsstagerne er gamle syltetøjsglas, som vi smurte ind i decopage lim og satte tørrede, pressede blade på og bandt noget bånd rundt om. De gule og brune blade gav et meget flottere spil end de grønne, da der kom lys i. Så næste år prøver vi at finde flere af dem.

Der er LED- lys i stagerne. Hvis man kan holde de tørrede blade væk fra kanten, vil det ikke være noget problem at bruge rigtige fyrfadslys.

Efterårsdekorationer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *