Jeg er vild med alt med æble og kanel og de her æblemuffins er super nemme at lave, smager fantastisk og er sunde nok til at have med i madpakken og i picnickurven som ekstra snack.
Lea har hjulpet mig med at lave disse æblemuffins. Det eneste jeg har lavet er at måle af. Hun er 4 år, så hun var meget stolt over at servere sine egne muffins for familien.
xoxo Malene
Sunde saftige æblemuffins

Sunde saftige æblemuffins, perfekte til madpakken og som et sundt mellemmåltid
- Forberedelse10 min
- Tilberedningstid20 min
- Samlet tid30 min
- Antal12 stk
Ingredienser
- 2 æg
- 50 g sukker
- 2 revne æbler
- 2 dl græsk yoghurt
- 3 spsk olie
- 200 g hvedemel
- 75 g fuldkornshvedemel
- 2 tsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
Sådan gør du
Pisk æg og sukker godt sammen.
Tilsæt revet æble, græsk yoghurt og olie og rør det hele sammen.
Tilsæt kanel og salt og sigt mel og bagepulver i dejen
Vend det rundt til at glat dej og fordel i 12 muffinsforme.
Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter
En anden en idé til madpakken er mini pirogger med æblefyld

Vil du gerne lave mad sammen med dine børn?
Få gode råd til de små kokke, mine bedste tips til at få madmodige børn samt nemme og inspirerende opskrifter direkte i din indbakke.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så sender jeg straks mine egne børns yndlingsopskrifter.
Jeg lover at jeg ikke spammer dig. Du kan afmelde nyhedsbrevet når som helst.