Fastelavnsboller med appelsincreme
Fastelavnsboller med appelsincreme er et stort hit hos børnene. De kan sagtens være med til at lave dem, men de skal måske have lidt hjælp til at samle bollerne, så fyldet ikke flyder ud.
- Forberedelse1 hr 10 min
- Tilberedningstid20 min
- Samlet tid1 hr 30 min
- Antal12 stk
- VELEGNET til
Ingredienser
Fastelavnsboller
- 200 g smør
- 1 1/2 dl mælk
- 20 g gær
- 450 g mel
- 1 nip salt
- 2 spsk sukker
- 1 æg
- Lidt mælk til pensling
Appelsincreme
- 1/2 vaniljestang
- 2 dl sødmælk
- 2 spsk sukker
- 2 æggeblommer
- 2 spsk maizena
- Saften fra 1/2 økologisk appelsin
Glasur
- 1 dl flormelis
- Appelsinsaft
Sådan gør du
Fastelavnsboller
1
Smelt smørret i en gryde.
Hæld mælk og smør i en skål og rør gæren ud i det.
Tilsæt salt, sukker, æg og mel og ælt det hele godt sammen.
Lad dejen hæve i 30 minutter.
Del dejen i 12 stykker og rul dem ud i cirkler.
Læg en skefuld creme på midten og saml kanterne over cremen. Sørg for at der er helt lukket så cremen ikke flyder ud.
Lad dejen hæve i 20 minutter på bagepladen.
Pensl med mælk.
Bages i 20 minutter ved 225 grader
Appelsincreme
2
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
Rør maizena ud i en kop med ca. 1/2 dl mælk og sæt det til side.
Kom resten af mælken, æggeblommer, appelsinsaft, sukker og vaniljekornene i en tykbundet gryde.
Varm blandingen op mens du hele tiden pisker.
Når det koger tilsætter du maizenablandingen mens du fortsætter med at piske.
Når cremen har den ønskede tykkelse hælder du cremen i en skål og sætter den på køl.
Glasur
3
Bland flormelis og appelsinsaft sammen til en tyk glasur.
Fordel glasuren på fastelavnsbollerne.
Riv evt. lidt appelsinskal over bollerne inden glasuren tørrer.
Appelsincremen kan holde sig i køleskabet et par dage, så du kan sagtens lave den i forvejen.