Lette luftige pølsehorn

Opskrift på lette luftige pølsehorn

Du skal bruge

2 dl mælk

100 g smør

50 g gær

1 tsk salt

50 g sukker

1 æg

2 dl ymer

750 g hvedemel

10 partypølser

Sådan laver du lette luftige pølsehorn

Lun mælken i en gryde sammen med smør. Det skal ikke koge, kun lige være varmt nok til at smørret smelter.

Tag mælken af varmen.

Når det er kølet ned til lillefingertemperatur smuldres gæren i og røres ud.

Rør salt, sukker, æg og ymer i mælken.

Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt i mindst 10 minutter til dejen er glat og smidig.

Lad dejen hæve under et rent klæde i en time.

Ælt dejen godt igennem og del den i 20 stykker.

Skær pølserne halvt over.

Rul hvert stykke dej til en lang pølse og sno den rundt om en halv partypølse.

Fordel pølsehornene på 2 bageplader med bagepapir og lad dem hæve en time.

Bages i ovnen ved 210 grader varmluft i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Opskrift på lette luftige pølsehorn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *