Pærekage
Pærekage er en fantastisk bradepandekage og vil gøre lykke som kollegakage eller til klassens time. Hvis du ikke har pærer, kan æbler sagtens bruges i stedet for.
- Forberedelse10 min
- Tilberedningstid45 min
- Samlet tid55 min
- Antal pers.8
Ingredienser
- 200 g blødt smør
- 150 g sukker
- 3 æg
- 200 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 pærer
Sådan gør du
1
Pisk smør og sukker luftigt med elpiskeren.
Tilsæt æg et ad gangen, mens du pisker.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål og sigt det ned dejen.
Vend blandingen godt sammen og hæld dejen i en smurt bradepande.
Vask pærerne og fjern kernehuset.
Skær pærerne i mindre stykker eller både og fordel dem over kagen.
Bages ved 175 grader i 45 minutter.
For at gøre kagen lidt mere eksklusiv kan du drysse lidt hakket chokolade, hakkede nødder eller perlesukker over kagen inden du bager den. Eller sigte lidt flormelis på, når den er kølet af.