Du skal bruge
Pirogger:
25 g gær
3 dl vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
2 spsk olie
100 g fuldkornshvedemel
ca. 400 g hvedemel
1 æg til pensling
Fyld:
Lidt smør eller olie til stegning
1 løg
400 g hakket oksekød
Salt og peber
1/2 tsk tørret timian
50 g bønnespirer
1 rød snackpeber
Sådan laver du pirogger med oksekødsfyld
Pirogger:
Rør gæren ud i lunken vand
Tilsæt salt, sukker og olie og rør rundt.
Tilsæt først fuldkornshvedemelet, dernæst hvedemelet lidt ad gangen indtil dejen er blød men ikke klistret.
Stil dejen til hævning et lunt sted i en time. Imens kan du lave fyldet til piroggerne.
Del dejen i 12 stykker og rul hvert stykke ud i en cirkel.
Læg fyldet på midten og pensl med æg rundt i kanten.
Træk dejen henover fyldet, så du får en halv cirkel.
Ægget fungere lidt som lim, men tryk alligevel kanten sammen med bagsiden af gaffel.
Sæt piroggerne til hævning i 30 minutter.
Pensl med æg og bag ved 200 grader i 20 minutter.
Fyld:
Hak løget fint og rist det i lidt smør eller olie på en varm pande.
Kom oksekødet på panden og brun det af.
Krydr med salt, peber og timian og lad det simre til kødet er gennemstegt.
Skær snackpeberen i små stykker og tilsæt det sammen med bønnespirer.
Bland det godt sammen og lad det simre et par minutter.
Lad fyldet køle lidt af inden du lægger det i piroggerne.