Saftigt kalkunbryst med bacon

Kalkunbryst kan ende med at blive en meget tør fornøjelse, hvis man ikke passer på. Jeg bruger altid en stegepose, så den kan holde lidt på saften. Og så dækker jeg stegen med bacon, både for smagens skyld, men også for at undgå at kødet bliver tørt.

Kalkun er noget af det mest fedtfattige kød, du kan spise og så er det meget mildt i smagen, så de fleste vil kunne lide det. Prøv denne opskrift med tomat, mozzarella og  bacon. Jeg lover du vil elske det.

xoxo Malene

Saftigt kalkunbryst med bacon

Kalkunbryst
  • Forberedelse10 min
  • Tilberedningstid1 hr
  • Samlet tid1 hr 10 min
  • Antal pers.6

    Ingredienser

    • 1 kalkunbryst, ça. 900 g
    • 125 g frisk mozzarella
    • 8 skiver bacon
    • 8 cherrytomater
    • Salt og peber

    Sådan gør du

    1

    Drys salt og peber på kalkunbrystet.

    Skær mozzarella og tomater i skiver og fordel dem ovenpå kalkunbrystet.

    Læg bacon skiverne ved siden af hinanden over kalkunbrystet og pres enderne ind under. 

    Læg det hele i en stegepose og luk den til. Husk at klippe et lille hul eller to, så dampen kan komme ud.

    Læg stegen i et ildfast fad og sæt den i ovnen ved  200 grader i ca. 45 minutter.

    Klip et hul i hjørnet af stegeposen og hæld væden fra. Du kan bruge den til en lækker sovs.

    Fjern stegeposen og læg stegen tilbage i fadet. 

    Hvis baconen ikke er sprød, kan du give den et par minutter mere ved 225 grader. 

    Dæk fadet til med stanniol og lad stegen hvile i 15 minutter.

     

    Kan serveres sammen med fx. blomskålstzatziki, rødkålssalat eller bønnesalat.

    Kalkunbryst

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen