Tranebærtærte

Tranebærtærte

Tranebærtærte

Tranebærtærte

Tranebærtærte er en skøn efterårsdessert, når tranebærrene er i sæson og helt perfekt til en Thanksgivingmenu.

  • Forberedelse20 min
  • Tilberedningstid20 min
  • Samlet tid40 min
  • Antal pers.6

Ingredienser

  • 1 pk butterdej
  • 1 dl appelsinjuice
  • 50 g friske tranebær
  • 100 g smøreost
  • 50 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Ca. 10 mandler
  • 1 æg

Glasur

  • Flormelis
  • Vand

Sådan gør du

1

Kom appelsinjuice og tranebær i en gryde og kog det op indtil tranebærene begynder at poppe. 

Sluk for varmen og mas tranebærene let med en gaffel.

Lad tranebærene stå og trække i juicen indtil det er kølet af. 

Rør smøreost, sukker og vaniljesukker sammen i en skål.

Bred butterdejen ud på bagepapir.

Smør smøreosten ud langs midten af butterdejen.

Læg tranebærene ovenpå. Lidt af appelsinjuicen må gerne hænge ved, men det hele skal ikke på tærten. 

Fold butterdejen over fyldet.

Pisk ægget sammen med en gaffel i en kop og pensl tærten.

Hak mandlerne og strø dem over tærten. 

Bages ved 200 grader i 20 minutter

Servering

2

Rør flormelis og vand sammen til en tyk glasur og dryp den over den let afkølede tærte lige inden servering.


Hvis du ikke kan skaffe friske tranebær, så kan du bruge tørrede, som du kan købe hele året. De skal bare koges i appelsinjuicen, indtil de er bløde.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *