Kanelsneglekage
Den her lækre kanelsneglekage er lavet i en stor bradepande med plads til 24 kanelsnegle.
- Forberedelse15 min
- Tilberedningstid20 min
- Samlet tid35 min
- Antal pers.12-24
- hævetid 1,5 time
Ingredienser
- 50 g gær
- 2 dl mælk
- 100 g smør
- 2 æg
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1/2 tsk groft salt
- 1 spsk sukker
- 600 g mel
Remonce
- 150 g smør
- 140 g sukker
- 3 tsk kanel
Derudover
- Glasur af flormelis og vand
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
1
Smelt smørret i en lille gryde og lad det køle lidt af.
Pisk æggene sammen med en gaffel i en kop.
Rør gæren ud i lunken mælk en stor skål.
Tilsæt æg, smør, kardemomme, salt og sukker til mælken.
Kom mel i lidt ad gangen og rør og ælt til du har en blød og smidig dej.
Stil dejen til hævning med et rent klæde over i en time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og bred den ud i en stor firkant.
Fordel remoncen over hele dejen og rul den sammen som en roulade.
Skær rouladen i skiver og læg dem i en bradepande med bagepapir. Der skal være ca. 1 cm afstand mellem.
Lad kanelsneglene hæve i 30 minutter.
Pensl med et sammenpisket æg og bag ved 200 grader i 20 minutter.
Dryp glasur over kagen, når den er kølet af.
Remonce
2
Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det er blødt.
Mas det godt sammen med sukker og kanel.
Bradepandekage med kanel? Prøv min version med af kanelkage med blød kaffeglasur