Fyldet er det samme som jeg bruger i de super lækre fritterede æbler og det passer også ret godt i disse mini pirogger.
Du skal bruge
30 stk
25 g gær
3 dl vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
2 spsk olie
100 g fuldkornshvedemel
ca. 400 g hvedemel
1 æg til pensling
Fyld:
3 æbler
2 spsk sukker
Et godt drys kanel
Smør til stegning
Sådan laver du mini pirogger med æble
Fremgangsmåde til dejen kan du finde her
Fjern kernehus og skræl fra æblerne og skær dem i mindre stykker.
Steg dem i lidt smør indtil de er næsten møre.
Drys sukker og kanel henover og lad det køle af.
Rul dejen ud i ca. 1/2 cm tykkelse og stik den ud i cirkler på 10-12 cm.
Læg fyldet i midten og pensl med æg rundt langs kanten.
Træk dejen over fyldet, så det danner en halvmåne og pres kanterne sammen med bagsiden af en gaffel.
Bages ved 200 grader i 10 minutter.