Du skal bruge
25 g gær
4 dl vand
1 tsk sukker
1 tsk salt
75 g rugmel
150 g grahamsmel
350-400 g hvedemel
Sådan laver du bagels
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt salt og sukker og lad det stå i ca. 10 minutter.
Blad rugmel og grahamsmel i og rør godt rundt.
Tilsæt hvedemel lidt ad gangen til du har en tør og blød dej.
Lad dejen hæve 1 time i skålen med et rent klæde over.
Del dejen i 8 og rul dem til boller.
Lad bollerne hæve i 1 time på bageplade.
Når bollerne er hævet skal du lave hul i midten. Find en udstikker, et lille glas eller lignende med en diameter på 2-3 cm. Jeg havde ikke nogen rund, så jeg brugte en blomsterudstikker og de holdt nogenlunde formen under bagning.
Tag en stor gryde og fyld den 3/4 op med vand. Når vandet koger, lægger du bollerne i vandet. Lav kun et par stykker af gangen, så der er god plads i gryden. Lad dem koge et par minutter, vend dem og kog et par minutter mere.
Læg dem på en rist, så de kan dryppe lidt af.
Læg alle bollerne på bagepladen igen.
Pensl med æg og drys lidt topping på.
Som topping kan du fx. bruge hørfrø, solsikkekerner, havregryn, græskarkerner, birkes, sesamfrø eller revet ost.
Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.