Sådan laver du pizza sticks
Opskrift på pizzadejen kan du finde her: Den nemmeste pizzadej
Dejen skal rulles ud i en stor rektangel. Den korte side svarer nogenlunde til den længde du vil have på dine pizza sticks. Vi lavede dem ca. 15 cm.
Smør tomatpesto ud over hele dejen og drys med godt med revet parmesan.
Skær så dejen i stave på ca. 1 cm.
Sno hver strimmel og klem dem lidt sammen, så de ikke ruller op igen.
Bages ved 180 grader i 10 minutter.