Rabarberkage med marcipan
Skøn rabarberkage med marcipan og en sprød overflade af perlesukker og hakkede mandler.
- Forberedelse15 min
- Tilberedningstid35 min
- Samlet tid50 min
- Antal pers.8
Ingredienser
- 2 æg
- 100 g sukker
- 100 g smeltet smør
- 125 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g revet marcipan
- 200 g rabarber
- 2 spsk perlesukker
- 30 g hakkede mandler
Sådan gør du
1
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Tilsæt det smeltede smør.
Rør bagepulver, vaniljesukker og mel i dejen.
Rens og skær rabarberstænglerne i stykker af ca. 1 cm. og vend det i dejen sammen med revet marcipan.
Kom dejen i en smurt tærteform og drys perlesukker og hakkede mandler over.
Bages ved 175 grader i 35 minutter.
Rabarberkage smager rigtig godt sammen med creme fraiche eller vaniljeis.