Der er rigeligt til 4 personer i denne opskrift. Du kan evt. supplere med en god salat. Den vil også være skøn bare som tilbehør til fx. koteletter eller kyllingefilet.
Du skal bruge
200 g jasminris
4 dl hønsebouillon
1/2 rødløg
100 g spinat
4 artiskokhjerter
4 æg
2 dl mælk
100 g ost
75 g smør
2 dl pankorasp
140 g revet cheddar
Sådan laver du risgratin med sprød crust
Kog risene i hønsebouillon og køl dem af.
Pisk æg og mælk sammen.
Hak rødløg fint og skær artiskokhjerterne i grove stykker
Tilsæt rødløg, artiskok, spinat og ost og rør det godt sammen.
Bland risene i og hæld det hele i et ildfast fad.
Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter.
Smelt smør og bland det med pankorasp og revet cheddar.
Spred det over den næsten færdige risret og bag yderligere 10 minutter ved 225 grader til crust’en er dejlig sprød.