Spaghetti med ostesovs er en hverdagsret, som er virkelig nem at gå til når tiden er knap og kan laves af de ingredienser man lige har til rådighed.
Du skal bruge:
400 g spaghetti
Lidt olie
1 lille hakket løg
1 pk. partypølser
200 g. champignon
1 pk. flødeost, naturel
1 dl mælk
Salt og peber
Sådan laver du spaghetti med ostesovs
Kog spaghetti efter anvisningen på pakken.
Svits løget i lidt olie på en stor pande.
Rens champignon og del dem i kvarte, skær pølserne i skiver og put dem på panden.
Tilsæt flødeosten, lad det smelte og rør det godt sammen indtil sovsen bliver cremet.
Tilsæt mælk til konsistensen er passende og kog igennem.
Hæld vandet fra spaghettien og hæld dem på panden.
Vend rundt, så pølser, champignon og sovs fordeles godt i retten.
Serveres med frisk parmesan, lækkert brød og grøntsagsstave.
Variationer:
Jeg laver gerne andre variationer af denne ret, afhængig af hvad vi lige har og om jeg er forberedt. Når jeg laver retten med tigerrejer, skal de jo lige tages op af fryseren og tøes op. Jeg laver det tit med kylling hvis der er rester fra dagen før. Ostesovsen og spaghettien er dog altid den samme. Ligesom vi bedst kan lide det.
Her er et par tips til at variere ovenstående opskrift:
Pølserne kan fx skiftes ud med tigerrejer (smager skønt med et presset fed hvidløg også), skinketern, kylling og/eller bacon
Champignon kan fx skiftes ud med ærter, majs, broccolibuketter eller andre grøntsager.
Og endelig kan sovsen skiftes ud med en færdiglavet en af slagsen, hvis det skal være virkelig nemt.