Blødende hjerner er ikke noget man umiddelbart har lyst til at sætte tænderne i, vel? Men de smager altså pragtfuldt i cup cake-versionen og de er tilpas creepy til at servere ved Halloweentid.
Du skal bruge
200 g mel
100 g smør
125 g sukker
3 æg
1 tsk. vaniljesukker
1½ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
½ dl mælk
Sådan laver du blødende hjerner – Halloween cupcakes
Pisk smør, vaniljesukker og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk dem godt.
I en anden skål blandes mel, bagepulver og salt sammen.
Rør det hele godt sammen og tilsæt mælk.
Hæld dejen i muffinforme. Der er til 12 stk i denne opskrift.
Bages 18-20 min. i en forvarmet ovn ved 200°C (varmluft 180°C).
Når kagerne er kølet af, skærer du forsigtigt toppen af og fjerner lidt af midten. Fyld hindbærsyltetøj i og sæt toppen på igen.
Sådan laver du frosting
125 g smør
250 g flormelis
1/2 tsk. vaniljesukker
Frugtfarve
Pisk alle ingredienser godt sammen med elpiskeren. Jeg brugte lidt rød og gul frugtfarve til at få den rette hjernefarve. Prøv dig frem med et par dråber ad gangen.
Hæld frostingen i en sprøjtepose (evt. en frysepose, hvor du har klippet et lille hul i hjørnet) og brug en lille rund ty Sprøjt frostingen på i små cirkler for at få det til at ligne hjernemasse.