BLT pastasalat
Lækker og nem BLT pastasalat passer perfekt til en hyggelig grillaften og kan spises både varm og kold.
- Forberedelse10 min
- Tilberedningstid15 min
- Samlet tid25 min
- Antal pers.4
Ingredienser
- 250 g pasta
- 6 skiver bacon
- 10 cherrytomater
- 1 fed hvidløg
- 100 g spinatblade
- 2 spsk olivenolie
- Friskrevet parmesan
- En håndfuld brødcroutoner
Sådan gør du
1
Start med at koge pastaen efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra og lad det stå til det skal bruges.
Imens pastaen koger steger du baconskiverne sprøde. Tag dem af panden og læg dem på et stykke køkkenrulle, når de er stegt.
Steg presset hvidløg og halve cherrytomater i baconfedtet i et par minutter.
Kom den kogte pasta på panden og vend rundt.
Bræk bacon i stykker og kom dem på panden sammen med spinat.
Hæld pastasalaten i en skål eller på et fad.
Dryp olivenolie på og riv parmesanen over pastasalaten.
Fordel lidt brødcroutoner over salaten.