Iskaffe med hjemmelavet karamelsirup

Iskaffe med karamelsirup

Iskaffe med karamelsirup

Sådan laver jeg iskaffe:

Lav en stærk kop kaffe af 5 tsk instantkaffe og kogende vand.

Lad kaffen køle lidt af.

Fyld et glas halvt op med isterninger.

Hæld mælk i glasset, så det akkurat dækker isterningerne.

Fyld glasset op med kaffen.

Smag til med karamelsirup og top med flødeskum og lidt kakaopulver.

Iskaffe med karamelsirup

Det er det nemmeste i verden at lave sin egen karamelsirup og den kan fint holde sig i en flaske med patentprop i et par måneder.

Sådan laver jeg karamelsirup:

Smelt 150 g rørsukker på en pande.

Når det er helt smeltet, hælder du 3/4 dl vand på.

Når vandet kommer på, vil sukkeret stivne, men du skal bare fortsætte med at varme det op. Det skal nok smelte 🙂 Konsistensen bliver tykkere når det er kogt lidt ind. Og en anelse tykkere igen, når det er kølet af.

Siruppen er også fantastisk som sødemiddel med smag til en almindelig kop kaffe. Og den kan bruges som topping på is og kager.

Iskaffe med karamelsirup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *