Rugbrødschips med avokadodip er en sindsyg lækker og sund snack til enten en eftermiddag efter børnehave, en fredag aften i sofaen eller sammen med velkomstdrinks, når man har gæster.
Rugbrødschips
Skær et softkernerugbrød i tynde skiver. Det er nemmest, hvis det lige har været en tur i fryseren først.
Skær skiverne i mindre trekanter og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Dryp med lidt olivenolie og drys flagesalt over.
Sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er blevet sprøde.
Lad dem køle af og opbevar dem i en lufttæt beholder.
Avokado-ærtedip
Du skal bruge:
3 modne avokadoer
1,5 dl ærter
2 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
Salt og peber
Sådan gør du:
Hvis du bruger frosne ærter, så hæld dem over med kogende vand og lad dem stå et par minutter.
Blend avokado, ærter og hvidløg sammen.
Smag til med citronsaft og salt og peber.
Dippen er bedst hvis den serveres straks, da den mister farve og bliver brunlig.