Thanksgiving menu

Thanksgiving

Thanksgiving

En helstegt kalkun (selvfølgelig!)

En kalkun på 4 kg. skal steges i ovnen i ca. 4 timer ved 180 grader. Gnid den godt ind i smør og salt, læg den med brystet opad på risten i en bradepande. Husk jævnligt at overhælde kalkunen med smør og skyen fra bradepanden.

Lav gerne en god sovs af stegeskyen.

Stuffing

Kalkunen skal, inden den sættes i ovnen, fyldes op med stuffing. Der findes uendelige variationer af stuffing. Vi plejer at bruge denne opskrift.

Brun 500 g hakket svinekød på panden med salt,  peber og krydderier efter ønske. Hæld kødet i en stor skål.
Smelt 250 g smør i en gryde og tilsæt et hakket løg og 3 stænger grofthakket bladselleri. De er færdige når løgene er bløde – ikke brune.
Hæld det op i skålen med kød og tilsæt et toastbrød skåret i tern. Rør godt rundt.
Fyld kalkunen op. Det som ikke kan være i kalkunen, kan hældes i et smurt ildfast fad og bages til toppen er sprød.

Cranberry sauce

Lækker tranebærkompot. Varm 2 dl appelsinjuice og 200 g sukker i en gryde. Når sukkeret er smeltet, tilsættes 250 g friske tranebær. Kog i 10 minutter til tranebærrene begynder at poppe. Hæld det hele i en skål og sæt til afkøling. Det bliver til et tyk gelé når det bliver koldt.

Yams (candied sweet potatoes)

Søde, søde kartofler. Skræl 6 søde kartofler og skær dem i skiver. Smelt 100 g smør i en dyb pande eller gryde. Vend kartoflerne til alle skiver er dækket af smør. Tilsæt 400 g sukker, 1 tsk stødt kanel, 1 tsk stødt muskatnød og lidt salt og vende det hele godt rundt. Lad det simre i ca. en time til kartoflerne er møre.

Kartoffelmos

Helt almindelig som vi kender den. Kartofler i tern koges møre, moses/piskes med lidt smør og mælk, og smages til med salt og peber.

Derudover kan tilbehøret variere i det uendelige, fx bønnesalat, rødkålssalat, stuvede majs, rosenkålsslat, waldorfsalat osv.

Husk også at servere et godt hjemmebagt brød.

Thanksgiving

Som om det ikke skulle være nok, skal der være rigelig dessert – gerne flere slags! Pumpkin pie og apple pie er et must. Der er ikke noget at sige til, at man føler sig overmæt sådan en dag.

Thanksgiving

Thanksgiving

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *