Du skal bruge
1 lille blomkålshoved
2 dl græsk yoghurt
2 fed hvidløg
1 stor håndfuld feldsalat
ca. 1/2 dl solsikkekerner
Salt og peber
Sådan laver du tzatziki med blomkål
Skyl blomkålshovedet og del det op i mindre buketter. Læg buketterne i en skål eller gryde og overhæld med kogende vand. Lad dem stå i 5-10 minutter og hæld dem i en si og lad dem dryppe godt af.
Bland græsk yoghurt, knust hvidløg, salt og peber i en skål.
Tilsæt de afdryppede, kolde blomkålsbuketter sammen med feldsalat og solsikkekerner og vend det rundt.
Du kan med fordel lave tzatzikien i god tid, og gerne dagen før, så hvidløgssmagen bliver mere gennemtrængende.
*****